Hvad er depression?
Depression er en psykisk tilstand, hvor man over længere tid kan opleve tungsind, ked af det hed, tristhed, tomhed og måske opgivenhed. Der følger ofte manglende energi, uoverkommelighedsfølelse, selvkritiske tanker om sig selv, andre og fremtiden med. Helt almindelig hverdagsting kan være vanskelige at få gjort, og det der førhen gav glæde, kan opleves som ligegyldigt. Det kan være svært at passe sit arbejde, studie eller være noget for familie og venner. At tage sig sammen er ikke tilstrækkeligt for at komme ud af en depression. Der er forskellige variationer af depressive tilstande både med hensyn til symptomer og sværhedsgrad.
I Danmark er der mange mennekser, herunder både børn og voksne, der oplever depressive symptomer på et tidspunkt i Deres liv. De fleste kender til det at føle sig nedtrykt eller i dårlig humør, hvis livet slå en koldbøtte. Det er ganske normalt at have det på den måde, men hvis man efter en længere periode ikke rigtig får det bedre, eller man oplever en forværring og eller nedtryktheden synes at opstå ud af den blå luft, kan det være en depression, der er tale om. En depression er bestemt ikke en rar tilstand at være i, og det kan virke uoverkommeligt at komme ud af den. For nogle er depressionen ledsaget af selvmordstanker og behov for indlæggelse på psykiatrisk afdelinger.
Hvordan behandler man depression?
At behandle depression kan være kompleks afhængig af dens natur og sværhedsgrad. For nogle vil det være tilstrækkelig med psykoterapeutisk behandling alene. Afhængig af årsagen til depressionen vil arbejdet være forskelligt. For nogle er depression kerneproblemet for andre er depressionen opstået som følge af stress, angst, sorgreaktion eller anden krisereaktion. Det vil derfor være individuelt, hvordan et behandlingsforløb vil se ud. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være effektiv i behandlingen af lidelsen.
Viser det sig at psykoterapeutisk behandling ikke er tilstrækkelig kan det for nogen være nødvendig med en medicinsk behandling også.