Kom trygt til samtale her på trods af Covid-19.
Læs om hvilke tiltag du vil møde i Psykolog Praksis Rum for Terapi for at minimere risikoen for smitte med Covid-19.
Information omkring Covid-19. Jeg tager fortsat imod klienter i praksissen, da jeg oplever, at folk på trods af Covid-19, stadig har behov for at komme til psykolog. Langt størstedelen af mine klienter foretrækker endvidere, at mødes ansigt til ansigt, eller i hvert fald starte ud med at mødes ansigt til ansigt. Det ønsker jeg at imødekomme ved at holde åbent for personlige samtaler i praksissen – dog på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.
Vi skal selvfølgelig passe på hinanden og sikre, at smitten med Covid-19 ikke spreder sig til hverken dig eller mig. Derfor har jeg valgt at tage nogle forholdsregler, som gerne skal mindske risikoen for dette. Lokalet er indrettet på en måde, der sikrer, at der er god afstand mellem os, og at der er mulighed for at sidde med en afstand af 1-2 meter. Der er sat afskærmning op i form af plexiglas, så vi ikke har direkte kontakt med hinanden. De fleste af mine klienter vænner sig hurtig til at der er en skærm imellem os. Der er sprit udendørs, så der er mulighed for at spritte hænder af inden, du kommer ind i lokalet. Der vil være mulighed for at spritte hænder undervejs også. Mellem hver samtale, vil der blive luftet grundigt ud, og der bliver gjort rent + sprittet af mellem hver klient.
Hvis det at mødes i praksissen ikke er en mulighed, fordi du eller jeg har symptomer på covid-19, eller at du af anden grund føler dig mest tryg ved at være hjemme, så er der både mulighed for at tage samtalerne over telefonen eller online.
Du skal aflyse din tid, hvis du udviser symptomer på covid-19. Det kan du gøre på tlf. 42610646. Du kan møde fysisk i praksissen igen, når du har været symptomfri i 48 timer, eller har en negativ Covid-test. Det samme gælder selvfølgelig også mig. Jeg håber på din forståelse, og glæder mig til at vi ikke længere behøver at følge en masse restriktioner.
Du kan evt. læse mere på sundhedsstyrelsens hjemmeside https://www.sst.dk/da
Online Booking
Ønsker du at booke en samtale, kan du gøre det nem ved online booking https://rumforterapi.dk/. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til mig på tlf. 42610646.